Remaking Haubarg er en nyfortolkning af Frilandsmuseets historiske Ejderstedgård. Den er en del af forskningsprojektet 'Dér, hvor vi bor', der undersøger hvordan bygningskulturen som bærer af viden om materialemæssige egenskaber og miljømæssige faktorer, kan aflejre sig som æstetisk erkendelse og give inspiration til fremtidige bæredygtige handlinger.
Konstruktionen udgøres af en høj, rektangulær ’vierkant’ der bærer et stort, valmet tag. Taget beklædes med brædder som en nutidig reference til den historiske bygnings markante stråtag. Et indgangsparti, en alkove og et ovenlys er nyfortolkninger af tre rumlige situationer karakteristisk for Ejderstedsgården.
Konstruktionen står på et skruefundament af stål der i forhold til et normalt randfundament i beton (ifølge leverandøren) reducerer CO2 udledningen med 89%. Hele bygningen, inklusive samlinger og befæstelser, er udført udelukkende af træ, der er en potentiel fornybar ressource der fungerer som kulstoflager så længe det holder sin kemiske form.
Forsøgsbyggeriet er bygget af arkitektstuderende Michael Chinedum Anyanwu, Mattis Lande Esdaile, Marie Fostvedt, Filip Ivarsson, Karoline Kjerkegaard Kristensen, Kasper Hübertz Larsen, Lovisa Mikaela Nordlöf, Asger Højlund Olsen, Elizabeth Dujoux Olsen, Aura Helena Sanjuanello, Julia Cecilia Fors, Alexandra Gude, Annika Guttesen, Karl Ferdinand Hansen, Julius Marco Speedtsberg Krabbe, Jenny Lund, Mathias Overgaard Nielsen, Amalie Marie Overgaard, Oliver Kiem Kongsgaard Prag, Maya Cecilia Ermter Ramsøe, Karen Karlsen Strøm, Andreas Bøwig Thostrup, Gabriella Charlotte Udesen, Jens Varming, Andreas Vold, Josefine Westre, Nicolai William Buch, Cecilie Høgsberg Knudsen, Alma Music, Mike Suphakit Poompin Pedersen, Emilia Kalaj Nilsen, Franziska Maria Elizabeth Grant, Nadía Helga de Montgomery, Rikke Skriver Høholt Jensen.
Forskningsprojektet er udført i samarbejde med Victor Boye Julebæk. Øvrig underviser: Morten Gehl, Det Kongelige Akademi – Center for Bæredygtig Bygningskultur, IBK.
Øvrige projektdeltagere: Signe Lykke Littrup, Frilandsmuseet, Anette Elisabeth Warring, Erindring og fortidsbrug, RUC, Tilde Strandbygaard Jessen, Erindring og fortidsbrug, RUC.
© 2024 Nicolai Bo Andersen Arkitekt